Velkomstbrev


Velkommen til Lystersminde

Tlf. 30245638

Leder Birte Lyk



Institutionstype

Lystersminde er en integreret institution for børn i alderen 0-6 år. Den er startet i 1991 efter §70 i serviceloven, der giver mulighed for at en gruppe forældre, eller en virksomhed kan starte et dagtilbud, altså en puljeordning. Ikast-Brande kommune yder tilskud og tilsyn til puljeordningen. Lystersminde har en kontrakt med kommunen som giver tilladelse til til at have 15 fuldtidsbørn. Der er en forældrebestyrelse på 3 medlemmer og en suppleant. Disse vælges for 2 år af gangen. Hvis ordningen ophæves deles evt. positiv/negativ kassebeholdning mellem forældre som har børn i puljeordningen. Vi er pt. 3 fuldtidsansatte.

Der ydes søskenderabat i lighed med andre institutioner.



Beliggenhed

Lystersminde har til huse i landlige omgivelser på Sdr. Ommevej 50 B, Gl. Blåhøj

Vi er pr. 01.01.07 flyttet i nye lyse lokaler med direkte adgang til haven,

Ved Institutionen er der blandt andet en stor legeplads som giver rige udfoldelsesmuligheder.


Åbningstider:

Mandag – torsdag kl. 06.30 - 16.30

Fredag kl. 06.30 - 15.30


Deltidsplads er på 25 timer og der er flekstider inden for åbningstiden, hvilket giver mulighed for at tilpasse tiden efter den enkelte families behov.

Beløbet bedes indbetalt via PBS på vores konto i Handelsbanken Brande 7621 7536234 den 1. hver måned.

Husk juli er betalingsfri.


Vi lægger vægt på.

Puljeordningen skal ikke virke for institutionsagtig, men mere betragtes som børnenes andet hjem. Der lægges vægt på trivsel og tryghed i hverdagen for såvel børn, forældre som personale.

Vi ser det som en vigtig del, at der er tid til det enkelte barn for derigennem at skabe harmoniske og frie børn, der fungerer godt i samspil med andre.

En stor børnegruppe betyder flere udfordringer og større muligheder for social indlæring.

Der er altid legekammerater af begge køn og oftest en på samme alder. Set med vores øjne er det et godt springbræt at have været i en stor børnegruppe inden man starter i børnehave/sfo.



Påklædning

Vi er rigtig meget udemennesker så det er vigtigt med en god udendørs påklædning til barnet.

En flyverdragt der er vandafvisende er uundværlig for alle og en fleecetrøje er også altid en meget brugbar beklædningsgenstand. Vores foretrukne fodtøj er med velcrolukning. Det gør det meget nemmere for børnene at lære selv at tage af og på.

Luffer er også vigtige og ikke så kæmpestore at der ikke kan leges med dem på.

Det er vigtigt stadig at kunne holde ved ting selvom det er ´luffetid´

Vi lægger i det hele taget meget vægt på at gøre børnene selvhjulpne.









Måltider.

Vi serverer morgenmad for de børn der møder så tidligt at de ikke kan nå det hjemme.

I skal så selv medbringe mogenmad + mælk.

Klokken 11 spiser vi samlet for at tilgodese hygge og fællesskab med egne madpakker.

Vi drikker vand til maden, men man er velkommen til at bidrage med saft, hvis der indimellem skal hygges med saftevand til frugt.

Vi spiser frugt ca kl. 14 hvor børnene får frugt, brød eller hvad de nu har med.

Vi forsøger at lære alle efterhånden som de vokser til, at tale/lytte til hinanden på skift og vi prøver

på at indarbejde `pæne bordmanerer`


Børnefødselsdage.

Denne dag er meget speciel for fødselsdagsbarnet.

Her er det nemlig ham/hende der bestemmer menuen, da mor/far medbringer mad til alle børn.

Det drejer sig både om middagsmad og noget til frugt efter eget valg.Så der bliver rigtig pyntet, hygget og ´smovset´den dag.

Vi og alle de andre børn bidrager hver med en 20ér som der bliver købt gaver for.

Den dag glemmer vi alt om madpakker og holder ´forkælelsesdag`


Huskeliste.

  • Til dagligt medbringer i :

  • Bleer/ skumklude (En pk.skumklude med hver blepose.)

  • Skiftetøj fra inderst til yderst.

  • Regntøj/ gummistøvler ( når barnet kan gå )

  • Vintertøj efter årstiden

  • Fleecetrøje, gerne til hele året

  • Sollotion om sommeren

  • Sutsko (til hallen)

  • Sut

  • Barnevogn eller weekendseng

  • Barnevognsseler og dyne

  • Madpakke/ frugt

NB.

Husk at meddele når dit barn holder fri.

Vi vil også gerne have besked hvis dit barn har en smitsom sygdom, så vi kan underrette de andre forældre.

Hvis dit barn har fået lus skal vi også hurtigst muligt have besked.



Vores målsætning i arbejdet med børnene er:

Stimulering, anderkendelse og struktur


Dette opnås ved at styrke indlæringen gennem at:


  • Styrke selvstændighed og selvværd =jeg kan selv/ jeg betyder noget

  • Træne motorik = koordinere bevægelse, også i forhold til andre.

  • Lære sprog = rim og remser, læse bøger, være tydelig i vores tale.

  • Vise social forståelse = hjælpe hinanden, tage hensyn, vente på sin tur og dele glæder og sorger med hinanden.

  • Yde omsorg = give knus og kram, opmuntre, rose og støtte, føle at være elsket.

  • Skabe tryghed = genkendelig hverdag med genkendelige spilleregler.


Med disse tanker ønsker vi alle en god tid hos os.


Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

22.12 | 23:18

hej i ønskes en rigtig glædelig jul og en stor tak for de år timm har været oppe ved jer han har bare haft det så godt

...
26.11 | 18:56

Smukt digt, og så rigtigt

...
21.11 | 16:52

Lær at tyre børene

...
19.05 | 20:44

Hov Isle- det var til dyrerne!

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE